Riis med ny partner til Touren

Bjarne Riis har fundet en sponsor, der kan fylde en del af tomrummet efter IT Factory. Arkivfoto.
Bjarne Riis har fundet en sponsor, der kan fylde en del af tomrummet efter IT Factory. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Når Team Saxo Bank på søndag stiller til start ved DM i Sønderborg og den efterfølgende lørdag i Tour de France, vil rytternes trøjer bære præg af, at holdejer Bjarne Riis umiddelbart inden en af idrætsverdenens mest medieovervågede begivenheder har sikret sig en ny samarbejdsparter. Navnet Playitas vil nemlig være at finde sammen med hovedsponsoreren Saxo Bank, og dermed er en anelse af det tomrum, som it-factory skandalen førte med sig for Danmarks førende cykelmandskab, fyldt ud. Træningssamlinger på Fuerteventura Playitas er et feriested på den spanske ø Fuerteventura, som rejseselskabet Apollo står bag, og det er meningen, at det i fremtiden skal danne rammen om holdets træningssamlinger.

LÆS ARTIKLEN Bagger ville give 335 millioner kroner til Riis

Det er en af de aktiviteter, som har lidt under, at Stein Bagger-millionerne pludselig fortonede sig i det fjerne, og bl.a. har det været nødvendigt at droppe en træningssamling for de ryttere, der ikke skal køre Touren.

Mulighed for nye initiativer

»Vi får en suveræn base for vores ryttere og ansatte til vores samlinger, som altid har været en meget vigtig del af vores identitet og måde at arbejde på«, fastslår Bjarne Riis.

»Samtidig åbner det døren for nogle initiativer, som begge parter kan få meget ud af. Som virksomhed arbejder vi konstant på at udvide vores muligheder for at bringe sponsorer og publikum tættere på rytterne og på holdet, og med Playitas får vi en helt ny bane at spille på i den forbindelse«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her