Allerede inden Tour de France startede, gjorde verdens mest vindende cykelrytter blandt de endnu aktive, italieneren Alessandro Petacchi (Lampre), opmærksom på, at han frygtede, det ville blive vanskeligt for ham at gentage sidste års triumf i kampen om den grønne pointtrøje i Tour de France.
»Efter jeg udgik midtvejs i Giro d’Italia, har jeg kun kørt tre dage i Slovenien Rundt, og jeg synes langt fra, formen er optimal til den hårde opgave i Frankrig«, sagde Petacchi inden starten på Touren.




























