Schlecks vanvidsmission sætter rivalerne skakmat

vINDER. Etapesejren på Galibier var Andy Schlecks tredje i Tour de France, hvor han to gange er blevet nummer to.
vINDER. Etapesejren på Galibier var Andy Schlecks tredje i Tour de France, hvor han to gange er blevet nummer to.
Lyt til artiklen

Med en bedrift, som rummer alle de elementer, der skal til for at få plads blandt Tour de France historiens storslåede myter, sørgede det Luxembourgske Leopard Trek mandskabs Andy Schleck for at forstærke spændingen yderligere i det gigantiske cykelskuespil. For selv om den 26-årige superstjerne fra storhertugdømmet førte en forrygende, 60 km lang offensiv succesrigt til ende og kunne krydse målstregen på Col du Galibier i den tynde luft 2.645 meter over havet som vinder af den 200,5 km lange 18. etape fra Pinerolo til Alpetinden, står det endnu fuldstændig åbent, hvem der slutter øverst på podiet i Paris.

MINUT FOR MINUT: Hele bjergdramaet i tekst

Contador ude af kampen om førstepladsen
En ting er dog sikker – der skal noget af et mirakel til, hvis Saxo Bank-SunGards trumf Alberto Contador skal erobre sin fjerde samlede Tour-gevinst.

Contador havde helt åbenlyst ikke noget god dag og var aldrig i nærheden af at leve op til præstationerne på de foregående etaper. Han sad længe langt tilbage i feltet, men formåede dog indtil to kilometer fra mål at holde sig i den gruppe med de øvrige topnavne, som jagtede Andy Schleck.

Så var det imidlertid også slut med kræfterne, og den 28-årige spanier i dansk tjeneste krydsede målstregen som nr. 15 med et minus på 3.50 minutter til Andy Schleck.

Voeckler bevarede førertrøjen
Dermed dumpede Contador ned på syvendepladsen 4.44 minutter efter franskmanden Thomas Voeckler (Europcar), der med en ny formidabel fighterindsats stred sig over stregen efter at have brugt de absolut sidste ressourcer.

Denne kraftanstrengelse rakte lige netop til at bevare den gule førertrøje med 15 sekunder til Andy Schleck, der havde håbet på at kunne score en dobbelttriumf ved også at stryge til tops i klassementet.

Andy Schleck i dristig solooffensiv
Andy Schleck overrumplede alle ved at iværksætte et solofremstød lidt over halvvejs oppe ad den anden af etapens tre voldsomme stigninger Col d’Izoard.

På det tidspunkt var der endnu 60 km fra mål, så angrebet virkede uhyre dristigt, men ingen havde energien eller viljen til at gå efter luxembourgeren, der støt og roligt øgede sit forspring.

OVERBLIK:Etaperesultat, klassement og trøjer Den eneste, der havde overskud til at iværksætte en forfølgelse af luxembourgeren på vej op mod målet på Col du Galibier var australieren Cadel Evans (BMC), der satte sig i front og strammede tempoet, da Schlecks forspring var på 4.24 minutter. Evans ligner den endelige vinder Resten af vejen kæmpede Evans som en besat uden at få nogen form for hjælp, og han krydsede målstregen som nr. 3 med et minus på 2.15 minutter til Andy Schleck og otte sekunder til dennes storebror Fränk, der havde accelereret på de sidste meter og dermed sikrede holdet og familien en dobbeltsejr. Med dette udfald ligner Cadel Evans stadig den mest sandsynlige sejrherre i Paris. Han rykkede ganske vist fra anden- til fjerdepladsen, men er kun 1.12 minut efter Voeckler, 57 sekunder efter Andy Schleck og fire efter Fränk Schleck, og dermed er der udsigt til, at alt først afgøres på lørdagens 42,5 km lange enkeltstart i Grenoble. Med tanke på, hvad der skete i dag, kan det dog ikke udelukkes, at der indtræffer nye overraskende hændelser på morgendagens 109,5 km lange sprinteretape i bjerge fra Modane til l’Alpe d’Huez, hvor Col du Galibier endnu engang skal forceres. Udbrydere tog sig af den indlagte spurt Lidt uventet valgte holdene med rytterne, der dyster om den grønne pointtrøje, ikke at stritte voldsomt imod, da der etableredes et udbrud kort før den indlagte spurt, som afvikledes efter 46,5 km. 16 lykkeriddere begav sig af sted, og det betød, at de snuppede samtlige point, der var til uddeling, og eftersom ingen i fremstødet er at finde i toppen af denne konkurrence, er det stadig briten Mark Cavendish (HTC-Highroad), der fører med 320 point for spanieren José Joaquin Rojas (Movistar) og belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), der er noteret for henholdsvis 285 og 250. Leopard Trek sendte to mand i front. Efter en længere jagt nåede en trio op til de 16, og dermed var 16 af de 22 deltagende mandskaber var repræsenteret i offensiven. Leopard Trek havde således valgt at sende belgieren Maxime Monfort og hollænderen Joost Posthuma af sted, så de senere eventuelt kunne træde hjælpende til for brødrene Schleck, hvilket i højeste grad blev tilfældet. På tilsvarende måde havde Cadel Evans’ BMC også garderet sig med amerikaneren Brent Bookwalter og tyskeren Marcus Burghardt, mens Saxo Bank-SunGard traditionen tro havde alle mand samlet om Alberto Contador. Kasakher forsøgte sig alene Efterhånden som sværhedsgraden øgedes, reduceredes udbrydergruppen radikalt, og på vej op ad Col d’Izoard forsøgte kasakheren Maxim Iglinskiy (Astana) sig alene, mens Andy Schleck nærmede sig bagfra. Luxembourgeren krydsede toppen 2.20 minutter foran gruppen med de øvrige favoritter efter kortvarigt at have fået den planlagte assistance af Posthuma. På nedkørslen hentede han Monfort og tre andre af de oprindelige udbrydere, russeren Egor Silin (Katusha), belgieren Dries Devenyns (Quick Step) og ireren Nicolas Roche (Ag2r). Fik hjælp af belgier Indledningsvis var de to Leopard Trek ryttere ene om at tage slæbet i denne kvintet, men de fik ret hurtigt uvurderlig hjælp af Devenyns, og 30 km fra mål hentede de den førende Iglinskiy. Bagude havde Chris Anker Sørensen kæmpet sig frem til Contador og Co. og kastede sig ud i føringsarbejdet sammen med Euskaltel og BMC, men det lykkedes ikke at mindske afstanden, og i den sidste skulle det altså også vise sig at være nytteløst. Schleck-gruppens forspring nåede op på over fire minutter inden finalen op mod Col du Galibier, hvor Maxime Monfort måtte slippe 17 km fra toppen efter det forrygende arbejde, han havde udført. Også Devenyns og Silin var kort efter færdige. Roche holdt ud indtil 10 km fra mål, mens Iglinskiy to km senere måtte erkende at Andy Schleck var for stærk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her