Egentlig indgik Nicki Sørensen slet ikke i planerne for Tour de France, da Team Saxo Banks chefstrateger Bjarne Riis og Kim Andersen tilrettelagde sæsonen. I stedet stod Giro d’Italia på den 34-årige danskers program, men efter uhyre overbevisende præstationer i foråret blev den beslutning taget op til revision. Nicki Sørensen blev strøget af Giro-listen og i stedet indlemmet i Tour-bruttotruppen, og dermed var den første forudsætning – i det hele taget at være med – for at opnå succes i verdens skrappeste cykeludfordring opfyldt. 11. danske etapevinder Den anden sørgede Nicki Sørensen selv for i går, da han med formidabel offensiv kørsel indskrev sig i Tour-historien som den 11. danske etapevinder – de 11 er tilsammen noteret for 18 sejre – ved at krydse målstregen i Vittel 48 sek. foran de nærmeste rivaler.

LÆS ARTIKEL Nicki Sørensen vinder 12. etape

I knap 140 km havde han været i front. Først sammen med italieneren Franco Pellizotti (Liquigas), spanieren Egoi Martinez (Euskaltel), tyskeren Markus Fothen (Milram) og den franske trio Laurent Lefevre (Bouygues Telecom), Remi Pauriol (Cofidis) og Sylvain Calzati (Agritubel), og da det følgeskab havde stået på i 120 km stak han og fik kun Calzati med sig.

STILLINGENSe resultater fra samtlige etaper De to holdt sammen, til der manglede 4,5 km, hvor Nicki Sørensen iværksatte det solofremstød, som Calzati ikke kunne svare igen på, og de fem andre ikke formåede at neutralisere. Fuldendt både fysisk og taktisk »Det var en vildt herlig fornemmelse, da jeg kørte over stregen efter et løb, jeg selv betragter som gennemført på en fuldendt måde både fysisk og taktisk«, fortæller Nicki Sørensen. »Jeg bevarede overblikket, selv om der stod så meget på spil. Det er jo ikke bare et ganske almindeligt cykelløb, det handler om, men verdens største. Jeg lod mig imidlertid ikke gå på af vigtigheden, og derfor var jeg i stand til at træffe de rigtige beslutninger, som knækkede konkurrenterne«. Skulle af med Pellizotti »Jeg vidste, at jeg skulle slippe af med Pellizotti, hvis jeg ville gøre mig håb om at vinde. Han er for hurtigt for mig i en spurt. Og da jeg angreb med 22 km tilbage, regnede jeg med, at de andre ville sidde og kigge på italieneren for at få ham til at køre mig inde«.