Massakre og mareridt venter i Tourens planlagte kaos

styrt-garanti. Der bliver trængsel og kaos på brostenene i dag, men feltet kommer næppe til at ligge så tæt som tilfældet var under mandagens etape.
styrt-garanti. Der bliver trængsel og kaos på brostenene i dag, men feltet kommer næppe til at ligge så tæt som tilfældet var under mandagens etape.
Lyt til artiklen

Som om Tour de France ikke på de tre første dage af den 97. udgave har været rigeligt mættet med dramatik, forestår nu den etape, som fra stort set alle sider er forudsagt til at skulle forme sig som det rene mareridt for talrige af rytterne. For på de 213 km fra Wanze til Arenberg bydes i den afsluttende fase på syv brostensstrækninger på sammenlagt 13,15 km, og eftersom en række af løbets topnavne aldrig har konkurreret i et terræn af den karakter, har det længe været profeteret, at denne 3. etape vil kunne få en markant indflydelse på det samlede klassement. Armstrong forudser en massakre Superstjernen Lance Armstrong slog efter at have gennemkørt den sidste del af ruten fast, at strabadserne vil udvikle sig til den rene massakre. »Det bliver utvivlsomt spændende for tv-seerne at følge, men ikke særlig sjovt for os ryttere«, understreger den syvdobbelte Tour de France-triumfator, der i sine succesrige felttog i verdens mest fascinerende cykelshow kun én gang blev konfronteret med de nordfranske brosten – i 2004 og blot over en distance på 3,9 km. Riis: Styrt er uundgåelige Såvel Team Saxo Banks chef Bjarne Riis som Team HTC-Columbias danske sportsdirektør Brian Holm giver udtryk for en vurdering, der ligger på linje med Armstrongs.

Lettet Riis efter kaos: Vi kunne have mistet alt »Der kan ikke undgå at ske styrt, og der bliver brug for en god portion held for at komme helskindet igennem«, konstaterer Bjarne Riis. »Vi har imidlertid forberedt os godt og råder over ryttere som Fabian Cancellara, Matti Breschel og Stuart O’Grady, der er deciderede eksperter i at begå sig under disse forhold. Det er ingen garanti for at undgå uheld, men jeg synes, vi har garderet os maksimalt«. Hård kamp om positionerne Brian Holm anser det også for givet, at etapen vil rumme adskillige smertefulde indslag for aktørerne. »Mange af rytterne er helt uvante med de vilkår, de kommer ud for på denne etape«, understreger Brian Holm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her