Trods nederlaget til Alberto Contador på dagens etape til Mende, var det optimismen, som var klart fremherskende hos Team Saxo Banks indehaver af den gule førertrøje Andy Schleck efter strabadserne. »På baggrund af, at jeg på forhånd vidste, at den sidste stigning ikke ligger godt til mig, er jeg yderst tilfreds med, at jeg kun mistede 10 sekunder til Contador«, konstaterede Andy Schleck på pressemødet efter endnu en hyldestseance. Et pres at køre i den gule trøje »Samtidig skal jeg være den første til at erkende, at det var en knaldhård dag. Jeg led det meste af tiden, og jeg følte det virkelig som et pres at køre i den gule trøje, mens det på de foregående etaper har været en fornøjelse«. Forklaringen på, at bjerget La Croix Neuve, der hæver sig op over Mende og byder på en 3,1 km lang klatretur med en gennemsnitlig procent på 10,1, havde Andy Schleck på rede hånd. »Det er simpelthen for kort og for stejlt til, at det appellerer til mine evner. Jeg er ikke eksplosiv nok til at hamle op med Contador under de forhold, og det havde jeg på fornemmelsen, inden det gik løs«. Var advaret af Riis »Bjarne havde også sagt til mig i morges, at jeg ikke skulle blive nervøs, når Contador angreb. Det var han nemlig sikker på, han ville gøre. For mig handlede det bare om at begrænse nederlaget«. »Vi kørte de sidste 20 km fra mod La Ctroix Neuve med en fart på 75-80 km/t, og når det så med det samme går stejlt til vejrs, er jeg ikke i stand til at finde ind i rytmen hurtigt nok«. Landsmand tror på Contador Umiddelbart inden den 25-årige luxembourger tilfredsstilede mediernes videbegærlighed, havde dagens etapevinder, spanieren Joaquin Rodriguez (Katusha), siddet i den samme stol som Schleck. Og VM-bronzevinderen lagde ikke skjul på, at han tror, at landsmanden nu har fået overtaget i duellen med det danske mandskabs Tour–trumf. »Nu kommer den del af Tour de France, som virkelig passer til Alberto, og jeg tror, Andy Schleck har brugt for mange kræfter hidtil i løbet«, vurderede Joaquin Rodriguez. Skal toppe i Pyrenæerne Da Schleck blev konfronteret med den udtalelse, kom han med en meget klar melding. »Mine forberedelser til Touren er helt og holdent lagt an på, at jeg skal toppe i Pyrenæerne. Så ingen skal regne med, at jeg på nogen måde er slidt op«. »Og så fik alle vist i dag set, at jeg har et hold omkring mig, der både har styrken og viljen til at yde mig den maksimale støtte«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview