Udover den korte introduktion, som Bjarne Riis gav de otte ryttere, der i de kommende tre uger skal assistere Alberto Contador maksimalt på de franske landeveje, var de statister på presseseancen med chefen selv og hans spanske superstjerne i de uantastede hovedroller. Ikke et eneste spørgsmål rettedes til de otte andre på den officielle del af mødet, men det levede utvivlsomt op til forventningerne hos de fleste med så dominerende skikkelse som Contador i truppen. Både diplomatisk og skarp Spanieren har efterhånden erhvervet en god portion diplomatisk snilde, når han skal tilfredsstille reporternes nysgerrighed, og er under alle omstændigheder blevet væsentligt mere veltalende end for blot et par år siden.
LÆS ARTIKEL Alberto Contador har droppet bøffer
Bidende skarp og kortfattet kan han dog også være – som da han svarede på spørgsmålet fra en journalist, der ville vide, hvorfor han aldrig havde taget en klar holdning i dopingproblematikken, og om det måske kunne skyldes, at han altid havde optrådt på hold, som havde været i konflikt med antidopinglovgivningen.
Er i stand til at bevare fokus
»Du er fuldstændig galt afmarcheret. Hvis du havde været korrekt informeret, ville du vide, at jeg ved flere lejligheder har givet udtryk for en betingelsesløs nultolerance, når det gælder doping«, riposterede Alberto Contador.
LÆS ARTIKELBjarne Riis: Contador er i sin fulde ret til at køre »Jeg synes, jeg har bevist, jeg er i stand til at bevare fokus på de opgaver, jeg kaster mig over«, fastslår Alberto Contador. »Og den kendsgerning, at dopingsagen måske afgøres engang i august, skal heller ikke få lov til at spolere min koncentration«. »Hvis jeg skulle blive dømt, vil jeg anse det for at være fuldstændig latterligt, men jeg tror da heller ikke, det sker«. Havde gerne set flere enkeltstartskilometer Selv om den forestående Tour de France udgave byder på uhyre krævende udfordringer i Contadors yndlingsterræn i både Pyrenæerne og Alperne, mener spanieren ikke, at ruten er skræddersyet til ham. »Jeg havde foretrukket væsentligt flere enkeltstartskilometer. Specielt kunne jeg godt have tænkt mig en på omkring 15 km i den indledende fase. Det ville have givet mig mulighed for at vinde afgørende tid fra andre bjergryttere, der ikke er så tempostærke«, siger Contador, og tænker utvivlsomt ikke mindst på Andy Schleck. Flere rutinerede har forberedt sig målrettet




























