Vennen ærer Weylandt med sin Tour-succes

Vinder. Amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Cervélo) susede først over stregen på 3. etape i Tour de France.
Vinder. Amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Cervélo) susede først over stregen på 3. etape i Tour de France.
Lyt til artiklen

Erindringen om belgieren Wouter Weylandts tragiske dødsulykke for knap to måneder siden i Giro d’Italia blussede op igen, da amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Cervélo) susede først over stregen på 3. etape i Tour de France. Farrar og Weylandt var så nære venner, at amerikaneren var ude af stand til at fortsætte i Giroen, da han erfarede om belgierens dødsulykke. Farrar fik uden tøven tilladelse fra sin amerikanske arbejdsgiver til at tage tilbage til sin belgiske hjemby Gent, og han var så dybt berørt af den sindsoprivende hændelse, at holdet sendt en mand med ham, så han ikke skulle være alene. To frygtelige måneder »Det har været to frygtelige måneder, men jeg besluttede mig for at gå i hård træning igen i håbet om at kunne opnå resultater, som kan ære Wouters minde«, siger Tyler Farrar. »Og det kan vel næppe gøres på en større scene end her i Tour de France«.

LÆS ARTIKEL Amerikansk sejr på nationaldagen

Det var Tyler Farrars anden sejr – han slog også til på en etape i Tour de Suisse – efter pausen ovenpå vennens død, og den skyldtes ikke mindst et perfekt forarbejde af den norske verdensmester og indehaver af den gule Tour-trikot Thor Hushovd.

Først og fremmest gjaldt det førertrøjen
»Taktikken gik først og fremmest på, at vi skulle forsvare Thors førertrøje. Da den opgave var løst, kunne jeg tage min chance, og det var fantastisk, at jeg fik så stor støtte af Thor i finalen«, fastslår Tyler Farrar.

»Selvfølgelig er det noget ekstra for mig at vinde på USA’s nationaldag, men skal jeg være helt ærlig, ville jeg have været yderst tilfreds med at komme først over stregen på en hvilken som helst dag«, siger Tyler Farrar med et smil.

Vurderedes til at være alt for flink
Amerikaneren vurderedes for nogle år siden til at være en alt for flink fyr til at kunne begå sin i de halsbrækkende massespurter, hvor det langt fra altid er de nobleste metoder, der bliver taget i brug.

»Jeg har måske nok tidligere været næsten ligeså hurtig, som jeg er nu, men det taktiske har det knebet med. Det er på plads nu, så derfor kan jeg klare mig blandt de bedste«, lyder Tyler Farrars egen forklaring på, hvorfor han nu også er strøget til tops på en Tour de France etape.

Gennembrud i Giro og Vuelta sidste år

Sidste sæson fik amerikaneren sit gennembrud i de store rundture, da han vandt to etaper i både Giro d’Italia og Vuelta a Espana, men det er altså først nu, alt går op i en højere enhed også i Tour de France.

Farrar indledte sin karriere på mindre mandskaber i hjemlandet, men i 2006 kom han til Europa og kørte i to sæsoner for Cofidis med blot en enkelt sejr i et lille fransk etapeløb som udbytte.

Siden 2008 har han repræsenteret Garmin, der op til denne sæson fusionerede med Cervélo. Det gav anledning til visse spekulationer om, hvordan Farrar og Hushovd ville fungere sejren, men dagens bedrift må have overbevist alle skeptikere om, at der ingen grund er til bekymring i den retning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her