Som sejrherre i de seneste to udgaver af Flèche Wallonne – samt i 20006 – er den spanske veteran og verdensranglistens nr. 1 Alejandro Valverde oplagt favorit på dagens 159,5 km lange 3. etape i Tour de France, der udgår fra Antwerpen og ligesom den belgiske klassiker har mål på den åndeløst stejle Mur de Huy.
Valverde er imidlertid i hvert fald foreløbig ikke interessant i det samlede klassement, eftersom Movistar har sidste års colombianske Giro d’Italia-vinder Nairo Quintana som sin erklærede kaptajn.




























