Den 182 km lange 8. etape af Tour de France med start i Rennes førte til outsidersejr til den franske AG2R-rytter Alexis Vuillermoz på den stejle og 2 km lange afslutning på Mur de Bretagne, mens den gule trøje Chris Froome (Sky) tog yderligere sekunder i klassementet til sidste års Tour-vinder Vincenzo Nibali (Astana).
Astana-kaptajnen tabte yderligere 10 sekunder til 2013-triumfatoren, så han nu er 1,48 minut efter Froome inden søndagens holdkørsel.




























