Selv om Team Sky måtte se sig slået af verdensmestrene fra amerikanske BMC med så minimal en margin som 77 hundrededele af et sekund i det 28 km lange holdløb fra Vannes til Plumec, der satte punktum for den indledende fase i Tour de France, kom det britiske mandskabs kaptajn Chris Froome ud af den kollektive tempostyrkeprøve som en vinder.
Ganske vist betød det hårfine nederlag, at det sejrende amerikanske mandskabs trumf Tejay Van Garderen rykkede en anelse nærmere på Froome i det samlede klassement, hvor 12 sekunder nu skiller dem.




























