Når Tour de France-feltet 2. juli næste år sendes af sted fra en af Frankrigs største turistattraktioner klosterøen Mont Saint-Michel ud for Normandiets kyst, er der udsigt til den største danske repræsentation i adskillige år.
Tre sæsoner i træk har antallet af danske ryttere været indskrænket til tre, men i 2014 synes der at være mulighed for at komme meget tæt på rekorden på otte deltagere, som daterer sig tilbage til 1989 og 1992.




























