At udbuddet af verdensklassesprintere i årets Tour de France er af både kvalitativt og kvantitativt ekstremt imponerende format, har indledningen på den tre uger lange styrkeprøve leveret det ene forrygende bevis på efter det andet.
Og disse vovehalses kompromisløse og dumdristige dyster har rummet så gyseragtigt spændende elementer, at det – næsten – har fortrængt de ensformige timer forud for det nervepirrende clou.




























