Den 24-årige dansker fightede på kongeetapen i Pyrenæerne formidabelt i nervepirrende opgør mod Tadej Pogacar og Richard Carapaz og kom et stort skridt nærmere podiet i Paris.

Sportsdirektør er dybt imponeret over Jonas Vingegaard

Det var Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, der tog slæbet med føringer på finalebjerget, mens Richard Carapaz sad på hjul for så til sidst at forsøgte sig med et overrumplingsangreb.
 Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Det var Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, der tog slæbet med føringer på finalebjerget, mens Richard Carapaz sad på hjul for så til sidst at forsøgte sig med et overrumplingsangreb. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Med en gnistrende, uudslukkelig fightervilje og en forbløffende kraftmættet styrke i sin spinkle krop fyrede den 24-årige danske Tour de France-debutant Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) på den 178,4 km lange kongeetape i Pyrenæerne fra Muret til Col du Portet op under et åndeløst medrivende finaleopgør mod to væsentligt mere erfarne rivaler, den slovenske indehaver af den gule førertrøje, Tadej Pogacar (UAE Team Emirates), og sidste års ecuadorianske vinder af Giro d’Italia, Richard Carapaz (Ineos Grenadiers).

I den afsluttende fase af den udmarvende klatretur på 16 km op mod målet i 2.215 meters højde måtte Vingegaard ganske vist se sig overtrumfet af Pogacar, men formåede efter højdramatiske scener at holde Carapaz bag sig og passere stregen som nr. 2 – en placering, han nu også indtager i det samlede klassement, efter at løbets hidtidige colombianske andenmand Rigoberto Uran (EF) havde måttet slippe den førende trio halvvejs oppe ad den ubarmhjertige tinde i bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her