Det sker altid meget tidligt på dagen, og det gjorde det også torsdag morgen. Her indledte dansk politi en ransagning af Scandic Hotel Glostrup, hvor cykelholdet Bahrain Victorious er indkvarteret op til fredagens enkeltstart. En ransagning af den slags drejer sig oftest om muligheden for at finde forbudte hjælpemidler, men torsdag blev der ikke fundet doping.
FAKTA
Bahrain Victorious’ hold i Tour de France 2022
Holdet før enkeltstarten i København fredag:
- Damiano Caruso (Italien)
- Jack Haig (Australien)
- Matej Mohoric (Slovenien)
- Luis Léon Sánchez (Spanien)
- Dylan Teuns (Belgien)
- Jan Tratnik (Slovenien)
- Fred Wright (Storbritannien)
- Kamil Gradek (Polen)
Teuns og Mohoric vandt hver en etape under sidste års Tour.
(Danske Johan Price-Pejtersen kører også for Bahrain Victorious, dog ikke i Tour de France.)
Det gjorde der heller ikke, da cykelholdet for nylig blev underkastet en ransagning før afrejsen til Danmark, og der er heller aldrig kommet noget resultat ud af en ransagning, som blev foretaget under sidste års Tour de France. Men de gentagne ransagninger signalerer, at der fortsat er kastet en mistanke på det hold, som under sidste års Tour de France vandt to etaper.
Minut for minut: Groenewegen vinder vild sprint i Sønderborg - se afgørelsen herKøbenhavns Politi, der har sagen, selv om hotellet i Glostrup hører under Københavns Vestegns Politikreds, bekræfter over for Ritzau, at politiet har ransaget hotelværelser og holdbiler, og at det er sket som led i en fransk efterforskning.
Der er tale om en politiaktion i en aktuel sag, og vi har stået for ransagningen, da det er Københavns Politi, der efterforsker i sagen
»Der er tale om en politiaktion i en aktuel sag, og vi har stået for ransagningen, da det er Københavns Politi, der efterforsker i sagen«, siger vicepolitiinspektør Lars Karlsen til Ritzau. Han vil dog ikke ind på, hvorfor sagen hører til hos dem.
Hård kritik fra dansk profil
Bahrain Victorious blev etableret af sheiken Nasser bin Hamad Al Khalifai i 2016 og har Bahrains regering som hovedsponsor, mens det er slovenske Milan Erzen, der leder holdets aktiviteter.
Ifølge den tidligere dopingdømte danske cykelrytter Michael Rasmussen er det Erzens forbindelse til den tyske dopinglæge Mark Schmidt, som nu afsoner en fængselsstraf for sin rolle i den østrigske bloddopingsag med navnet Operation Aderlass.
Men ifølge Rasmussen har torsdagens ransagning mest af alt været et »mediestunt«.
»Det er fuldstændigt idiotisk at tro, at de skulle kunne finde noget i Glostrup. Det svarer til, at man tager tyvekosterne med til afhøring«, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.
Anti Doping Danmark hjalp til
I Glostrup torsdag fik det danske politi assistance af Anti Doping Danmark, der ikke vil kommentere i detaljer, hvad forløbet har været, men bekræfter, at man har været til stede og ydet faglig assistance på antidopingområdet i den konkrete sammenhæng.
»Vi bidrager som altid med vores ekspertviden inden for antidoping, når myndigheder beder om det. Det er en vigtig opgave for os at kunne bistå ved indsatser, hvor vi på den ene eller anden måde kan understøtte dem med de kompetencer, der ligger inden for vores fagområde«, siger direktør Lisbeth Jessen, Anti Doping Danmark.
Der gennemføres ganske ofte ransagninger, når der skal køres Tour de France, men det er meget længe siden, at disse aktioner har ført til konkrete sager. Men aktionerne kan have en signalværdi. Bahrain Victorious har på sin hjemmeside også omtalt torsdagens aktion.
Holdet samarbejdede fuldt ud med betjentene, og ransagningen var overstået på under to timer. Ingen genstande blev konfiskeret
»Betjentene undersøgte alle holdets biler samt staben og rytternes værelser. Holdet samarbejdede fuldt ud med betjentene, og ransagningen var overstået på under to timer. Ingen genstande blev konfiskeret«, hedder det i en udtalelse.
fortsæt med at læse




























