Talrige milepæle og højtflyvende indfriede ambitioner har den 35-årige hollænder Marianne Vois (Jumbo-Visma) bag sig i en karriere, der med 242 sejre og talrige VM- og OL-medaljer i flere forskellige discipliner skiller sig ud som exceptionelt storslået i international kvindecykling.
Alligevel lykkedes det hende på ny at skrive historie i det 129,1 km lange ridt fra Saint-Dié-des-Voges til Rosheim, da hun susede over stregen som den første rytter, der har vundet en etape i kvindernes Tour de France iført den gule førertrøje.




























