Nej, han er ikke skuffet over at være tre minutter bagefter. Og ja, han tror stadig, han kan slå Tadej Pogacar.
Jonas Vingegaard gentog de efterhånden velkendte paroler, da han mandag formiddag mødte danske og internationale cykelmedier på Tour de Frances hviledag.
Hans hold, Visma, havde inviteret indenfor på et chateau omgivet af vinmarker, så langt øjet rakte.
Her sad den danske holdkaptajn halvt gemt bag et mundbind i et overfyldt auditorium, hvor han forklarede, hvordan han vil vende slaget i den sidste uge.
Hvis det da overhovedet er muligt.
For, som han konstaterede på vanlig pragmatisk facon:
»Hvis der er en, der er bedre, så er det jo bare sådan, det er.
Og det er jo sådan, cykelsporten er skruet sammen. Når det gælder, handler det kun om, hvor meget, der er gemt i benene. Hvis man selv er på toppen, og konkurrenten er bedre, er der ikke rigtig så meget at stille op.
»I går lavede jeg med længder den bedste performance, jeg nogensinde har gjort. Jeg tror bare, at Tadej også har forbedret sig på alle parametre.
»Det er nok nogle af de bedste præstationer, der nogen sinde er blevet lavet i cykelsporten, det, vi præsterede i går, sagde Vingegaard.
Det siger tallene på cykelcomputeren. Og det viser det faktum, at Pogacar klatrede hurtigere til toppen af Plateau de Beille, end nogen andre har gjort i cykelsportens historie.
Derfor ser man heller ikke Vingegaard smide rundt med hotelinventar eller skælde ud på verden omkring sig. Nok er han nu 1 minut og 55 sekunder mere bagefter, end da weekenden startede.
Men hvad skulle han stille op?
»Jeg vil ikke sige, jeg er forundret over Pogacars styrke. Det kan jeg alligevel ikke kontrollere. Det eneste, jeg kan kontrollere, er, hvordan jeg selv kører, fastslog han igen.
Alligevel fastholder han troen på og håbet om alligevel at kunne få skovlen under den flyvende slovener.
Nuvel, det er en del af jobbeskrivelsen som holdkaptajn, og en måde at sørge for, at hjælperne holder dampen oppe. Men man fornemmer, at han rent faktisk mener det.
For, som han siger, ved vi endnu ikke, hvordan rytterne har det i tredje uge. Det er her, Vingegaard plejer at brillere. Og her, Pogacar har lidt sine største nederlag.
Udholdenheden har altid været Vingegaards trumfkort. Måske kan den blive det igen.
»Det er det, jeg plejer at være god til, hvor andre går ned og bliver trætte. Jeg håber på, at det også sker denne gang, sagde han.
Taktikken bliver formentlig den samme som søndag. Offensivt hold, højt tempo, kværnende vedholdenhed og til slut et slangehug, når Pogacar - hvis alt går efter planen - er blevet træt.
Man kommer i hvert fald ikke til at se Vingegaard skele til Remco Evenepoel bag sig for at fastholde sin samlede andenplads. Det handler kun om sejren.
»Om jeg bliver nummer to eller tre - jeg vil ikke sige, at det er lige meget. Men jeg vil hellere se, om jeg kan få sejren end at køre en andenplads hjem.
»Jeg har vundet Touren to gange, og jeg kører ikke for andenpladsen. Vi må blive ved med at prøve at se, om vi kan få ham (Pogacar, red.) til at knække en dag.
ritzau
