På onsdag står den eneste enkeltstart i årets Vuelta a España på programmet, når deltagerne efter hviledagen og den lange transport fra Andalusien til Aragonien i det nordlige Spanien sendes ud på de 38,8 km med Tarazona som udgangspunktet.
Den udfordring har fra første færd aftegnet sig som et overordnet mål for de seneste to sæsoners verdensmester i tempodisciplinen Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step), og måske var det fordi, den 28-årige tysker lige ville sikre sig, at formen nu også er i orden til den opgave, at han allerede i dag kastede sig ud i et imponerende soloridt.




























