Med sit forrygende comeback på den sidste km af gårsdagens vildt stejle stigning op mod mål stod den tidligere britiske Tour de France-vinder Chris Froome (Sky) for den mest bemærkelsesværdige præstation blandt favoritterne til den endelige triumf i Vuelta a España.
Der spores imidlertid en vis bekymring i den 29-årige Sky-kaptajns betragtninger med henblik på fortsættelsen efter denne kraftudfoldelse, som nok var enormt spektakulær, men kun indbragte ham en beskeden gevinst i forhold til den mest fremtrædende rival, Tinkoff-Saxos indehaver af den røde førertrøje Alberto Contador.




























