Når den tidligere britiske Tour de France-konge Chris Froome (Sky) i dag kaster sig ud i et ultimativt attentat mod Alberto Contadors (Tinkoff-Saxo) Vuelta-trone, må han undvære en af sine meget værdifulde hjælpere.
For selv om italieneren Dario Cataldo formåede at gennemføre gårsdagens etape trods sit alvorlige styrt i susende fart på nedkørslen fra den sidste stigning med omkring 14 km til mål, stiller han ikke til start i dag.




























