Lige siden starten på Vuelta a España for knap to uger siden har rytterne været begunstiget af noget nær perfekte vejrforhold, selv om temperaturerne ind imellem har bevæget sig op på den ubehagelige side af de 35 grader.
Nu er der imidlertid ganske anderledes risikofyldte arbejdsbetingelser i vente, for når feltet i morgen bevæger sig op i Pyrenæerne, er der udsigt til et totalt skifte i de ydre omstændigheder.




























