Mens Vuelta a Españas fire superstjerner Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Alejandro Valverde (Movistar), Joaquim Rodrguez (Katusha) og Chris Froome (Sky) vogtede på hinanden, greb den 24-årige italiener Fabio Aru (Astana) succesrigt ud efter lykken på den sidste kilometer af den skrappe klatrefinale op mod målet på San Miguel de Aralar 1.210 meter over havets overflade.
Selv om kvaretten med løbets favoritter forcerede til sidst, kunne den unge italiener jublende passere målstregen som vinder af denne 153,4 km lange 11. etape seks sekunder foran Valverde, Contador, Rodriguez og Froome, der på finalestigningen skiftede mellem krisetilstand og overrumplende styrke.




























