Selv om FC Københavns sæson overskygger FC Kölns målt på både national og international succes, vil presset stige på FCK-træner Ståle Solbakken, når han efter ferien skifter til den tyske klub, vurderer landstræner Morten Olsen.
»På trods af, at FCK også er en stor klub, så kan man slet ikke sammenligne den med 1. FC Köln. Köln er en større klub på mange områder«.




























