Borussia Dortmunds indkøb af det kroatiske stortalent Ivan Perisic får den tidligere FC Midtjylland-spiller Mohamed Zidan til at overveje muligheden for at forlade Bundesligaklubben.
»Jeg vil spille så meget som muligt. Jeg vil være i startopstillingen så ofte, som jeg kan. Hvis det ikke lader sig gøre hos Borussia Dortmund, så kan det lade sig gøre andre steder«, siger Mohamed Zidan til den tyske avis Bild.




























