Tysk fodbold har i de senere år gennemgået en revolutionerende udvikling, hvor unge, talentfulde spillere er blevet tildelt større ansvar på klub- og landshold med stor succes.
Festen startede blandt andet med Bastian Schweinsteiger og Lukas Podolski, der nu som henholdsvis 27- og 26-årig har spillet 90 og 95 landskampe. De to har været med til at bane vejen for yderlige unge spillere som Mario Götze, Thomas Müller, Toni Kroos, Jerome Boateng, Mats Hummels, Kevin Grosskreutz, brødrene Sven og Lars Bender samt André Schürrle, der i dag dominerer opgørene i Bundesligaen weekend efter weekend. Har scoret halvdelen af målene Og i den tidligere storklub Borussia Mönchengladbach er der også grøde i talentudviklingen.






























