Der var fuld spilletid til både Stuttgarts William Kvist og Kaiserslauterns Leon Jessen, da de to klubber mødtes i fredagskampen i den tyske Bundesliga.
Det er - set fra et dansk synspunkt - opmuntrende, men dermed er det meste også sagt om den kedsommelige kamp i Stuttgart, der meget passende endte 0-0 mellem et fantasiforladt hjemmehold og nogle destruktive gæster.




























