Med Bayern Münchens indtog i Champions League-finalen kan den rutinerede træner Jupp Heynckes se frem til flere år i spidsen for den sydtyske storklub. Hvis han da har lyst.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge fortalt Heynckes, at klubben er åben for at forlænge den nuværende kontrakt, der løber til udgangen af næste sæson.


























