Tobias Mikkelsen fik den mindste birolle, som tænkes kan, da hans klub, Greuther Fürth, fredag stod for et overraskende resultat i Bundesligaen med 1-1 ude mod rækkens nummer tre, Eintracht Frankfurt.
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller blev skiftet ind et minut og 38 sekunder inde i dommerens overtid, da Greuther Fürth skulle trække tiden for at sikre det uventede point i kampen mellem de to oprykkerklubber.




























