En af Tysklands største og mest populære fodboldklubber får en ekstra mulighed for at opretholde sin status som eneste klub, der aldrig er rykket ud af Bundesligaen.
Hamburger SV fik i 34. og sidste spillerunde intet med hjem fra 2-3-mødet med Mainz, men da hverken Nürnberg eller Braunschweig, der rykker ned, kunne hente de tre point, som kunne have sendt dem forbi HSV, så slap storklubben med skrækken i første omgang.




























