Milan, Bayer Leverkusen, Augsburg. Det er tre af de mange klubber, der har været interesseret i at få fat i Pierre-Emile Højbjerg. Men det bliver i Schalke 04, at den 20-årige landsholdsspiller skal optræde i denne sæson. Det erfarer Politiken.
Der mangler angiveligt kun et lægetjek, før Pierre-Emile Højbjerg skriver under på en etårig lejeaftale i Gelsenkirchen, hvor Ebbe Sand stadig regnes for en af de største personligheder og spillere, der har optrådt for traditionsklubben.




























