Efter næsten 250 kampe for FC København er anfører Thomas Delaney per 1. januar fortid hos mesterklubben på Østerbro.
Midtbanespilleren med det fine overblik, det store fighterhjerte og det veludviklede hovedspil fortsætter fra årsskiftet karrieren syd for den dansk-tyske grænse hos en klassisk Bundesliga-klub. Klassisk i den forstand, at der er tale om en klub, der historisk har hørt til toppen i verdensmesterlandet.




























