Jacob Poulsen, hvilken rolle forventer du at skulle spille mod Norge?
»Jamen, det er meget svært for mig at vide p.t. Jeg har ikke været på ’det rigtige hold’ ret meget på træningsbanen. Heldigvis er der mange træninger endnu. Efter at jeg blev ankelskadet i en superligakamp for FC Midtjylland lige før venskabsopgøret mod Skotland og måtte melde afbud dagen før afrejsen, er jeg 100 procent i orden igen og i fin form. Det kan blive til en plads på bænken for mig. Jeg håber altså ikke, at jeg er en af dem, som bliver sendt på tribunen. Det prøvede jeg, da vi var i Island lige før sommerpausen. Det gider jeg ikke. Det er ikke spor sjovt«.




























