John Arne Riise var gennem 89 tunge minutter som tilskuer på tribunen på Ullevaal Stadion i fredags.
Den rutinerede venstrekant blev sparet til EM-kampen mod Island, som Norge vandt på en straffesparkscoring i 89. minut, for at være sikker på, at han kan spille mod dag i morgen i Parken.
LÆS ARTIKEL Sent straffespark gav Norge fin optakt til brag mod Danmark
»Jeg råbte og bandede under hele kampen, og i dag har jeg lidt ondt af dem, der sad i nærheden af mig«, har John Arne Riise fortalt om sin oplevelse af fredagens kamp.
Taget var trukket for
Nu er den 30-årige Fulhamspiller tilbage på banen, og ved den afsluttende træning i Parken løb den rødblonde nordmand forrest under opvarmningen.
Taget var trukket for over Parken for at skåne det lækkertgrønne græstæppe for yderligere regn, så temperaturen var oppe i nærheden af det lummervarme, da John Arne Riise langs den ene sidelinie varmede op for sig selv forud for de kollektive øvelser.
13 mål i 97 landskampe
En lyskeskade har generet John Arne Riise, der efter syv sæsoner i Liverpool FC nu er tilbage i engelsk fodbold efter tre år i AS Roma.
AFSTEMNING Laudrup, Solskjær, Schmeichel - hvem er størst i Danmark og Norge?
Med sine 97 landskampe er John Arne Riise nummer tre (sammen med målmanden Erik Thorstvedt) på listen over nordmænd med flest landskampe, der toppes af Thorbjørn Svenssen med 104 (fra 1947 til 1962) og Henning Berg med 100 (1992-2004).
Af John Arne Riises 13 landskampsmål er det ene scoret mod Danmark, i 2-2-kampen på Ullvaal i 2002.
LÆS ARTIKEL
Fodbold: Presset norsk landstræner glad for uafgjortfortsæt med at læse


























