Vist lyder det komplet idiotisk, men prøv nu alligevel denne lille leg: Luk øjnene, skab et billede af Parken, som den vil se ud tirsdag aften, når de norske spillere indtager den ene banehalvdel. Forestil Dem de fyldte tribuner, den voldsomme larm lige op til kampens start, tænk på de ophidsede tv-kommentatorer, tænk på spændingen og dramaet. Og så lyder det pludselig over højttalerne – ’ding-dong’. Og så fortæller Parkens speaker, at kampen desværre er udsat et kvarter, fordi Daniel Agger endnu ikke er kommet tilbage fra frisøren.
Hvabehar? Frisøren?? Lige før kampstart??? Hallo, er det en vittighed????




























