Er der to, der står sammen i dansk landsholdsfodbold – er det Morten Olsen og William Kvist. I perioder, når den tidligere mesterspiller i FC København har haft svært ved at få megen spilletid på klubholdet, har landstræneren til stadighed brugt ham som stamspiller på landsholdet.
Og Olsen kom med en fin ’forsvarstale’ for Kvist efter den første EM-kamp, mod Armenien i Parken, hvor der var en del kritiske røster om midtbanespillerens præstation. Fredag aften er William Kvist, der gjorde det glimrende i nederlagskampen mod Portugal, igen anfører i det svære, vigtige opgør mod Serbien i Beograd fredag aften, fordi Daniel Agger er ude med en lyskeskade. Kvist var det også mod armenierne og i Albanien.




























