Torsdagens kamp fremstår som en af mit fodboldlivs mest mindeværdige landskampe. Og det var der garanti for, at den ville blive, allerede i sin præmis efter sidste lørdags grufulde og på sin vis smukke hændelser.

Der var intet smukt i, at Danmarks bedste spiller kollapsede – og lad det aldrig ske igen. Men hvor Christian Eriksen kunne heppe med bag et forhåbentligt åbent vindue kun et lille Schmeichel-udspark fra begivenhedernes centrum, gav det dog alligevel plads til at dvæle ved det trods alt smukke: de utrolige billeder af samhørighed og respekt af hidtil uset styrke satte et velkomment fokus på sportens rødder.