Tusindvis af danskere klædt og malet i rød-hvide farver vil skråle fra lægterne i Stuttgart, når det mandlige danske landshold tager hul på EM-slutrunden i fodbold mod Slovenien.
I hobetal vil fans stå ved storskærme og synge med om det yndige land. Og så er der alle dem, måske et par millioner, der følger kampen på tv med negle bidt ned til rødderne.




























