Nøjagtig en måned inden EM-finalen udkom Politiken med et 24-siders tillæg om den forestående slutrunde.
Tre eksperter pegede på deres favoritter og mulige overraskelser. Spanien blev overhovedet ikke nævnt i den sammenhæng. I Politikens egen vurdering var Spanien en af tre outsidere efter de klassiske favoritter, Frankrig, Tyskland og England.
