Det står 3-1 til Belgien, og de amerikanske fans foran storskærmene ved Rockefeller Center på Manhattan behøver ikke vente på slutfløjtet. De ved det allerede. VM-drømmen er død.
»Der vil være mange, som mener, at USA fik, hvad vi fortjente. At fodboldguderne sørgede for retfærdigheden«, siger 44-årige Lief Erickson fra Wisconsin. Han bærer næsten samme navn som den norske opdagelsesrejsende Leif Eriksson.




























