17 kilometer. Der er ikke længere fra Albertslund til nationalarenaen på Østerbro. Men Brian Riemers rejse fra træner i barndomsklubben til at stå med hele ansvaret for nationens hold i landets største arena har været lang.
Trods erfaring fra FC København, Brentford og Anderlecht kan det garanteres, at han som fodboldmand ikke har prøvet at mærke noget i stil med, da stadionspeakeren og de flere end 34.000 danskere kort inden kampstart brølede hans navn op mod den mørke aftenhimmel.
Velkommen til den store scene.
Desværre kunne Brian Riemer ikke forlade sin nye hjemmebane to timer senere med point på kontoen.For anden gang på en måned oplevede Danmark, hvorfor Spanien i sommer blev en meget fortjent europamester. I Parken beviste selv en stor gruppe af de næstbedste spanske spillere, hvor højt deres niveau er. Sejren på 2-1 kunne ingen danskere klage over.
Der var gang i den allerede inden første fløjt. Brian Riemers barndomskammerater, Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen fra Suspekt, gav interview ved sidelinjen. Lyset blev slukket, imens ‘Freed From Desire’ og ‘Re-Sepp-Ten’ blev spillet på saxofon. Det første nummer var mere vellykket end det sidste. Til sidst lyste et rødt fyrværkerishow Parken op.
Men der var også en tydelig overgang fra fortid til nutid. Både sommeren 2024 og særligt sommeren 2021 virkede som længe siden, da Kasper Hjulmand og Simon Kjær blev hyldet inden årets sidste landskamp i Parken. Begge fik store bifald. Som tiden går, vil folket i højere grad huske den magiske slutrunde med hjemmebanekampene, end hvordan det hele endte.
Folkets optimisme
Måske skyldtes det, at det var fredag aften. Måske skyldtes det, at der var tale om den nye landstræners debut. Men der blev sendt en bølge af optimisme ned i græshøjde fra lægterne i de første minutter. Det var særligt bemærkelsesværdigt med tanke på, at modstanderen var europamestrene og det spanske overtag i kampen for en måned siden. Optimismen boblede også i kampens sidste minutter, efter Gustav Isaksens fightermål som konsekvens af en ringe spansk aflevering.
I sin første kampuge som dansk landstræner har Brian Riemer flere gange nævnt anden halvleg i Murcia, når han skulle forklare, hvor han ønsker at sætte sit fingerpeg. Et dansk landshold under hans ledelse stræber efter at spille med større mod og selvtillid selv i en kamp mod de allerbedste. Man vil ikke bare stå i en solid blok og tage imod presset, som det for ofte blev tilfældet i anden halvleg i Murcia. Det lykkedes i højere grad i Parken.
Brian Riemer beviste, at han både holder ord og ikke har sceneskræk. Den nye landstræner brød med den opstilling, der har været landsholdets base det seneste år, hvor bagkæden blev udgjort af tre stoppere og to wing backs.
I stedet stillede Danmark op i en 4-3-3-formation. Jo, Christian Nørgaard og Pierre-Emile Højbjerg kunne i perioder trække ned og agere en ekstra stopper, hvis der var brug for det, men det skete stort set ikke. Brian Riemer skruede i stedet på flere taktiske knapper, end det var forventet. Danskerne skubbede eksempelvis så ekstremt højt op på banen ved spanske målspark, at Joachim Andersen, Victor Kristiansen og Alexander Bah kun spillede mand mod mand i forhold til de tre spanske angribere. Jannik Vestergaard trak i den fase flere gange helt op på den spanske banehalvdel.
En udfordret defensiv
Nu er Brian Riemer en træner, der går mere op i udtryk end formationer. Derfor er det vigtigt at understrege, hvor anderledes det fremstod i forhold til det seneste år. Brian Riemer og landsholdet viste mod og inviterede til en langt mere åben kamp end i Murcia for en måned siden. Det klædte nationens hold i perioder, men endte også med at koste. Den danske defensiv så mere hullet ud, end når der har stået tre stoppere dernede. Særligt slemt fremstod det i anden halvleg, da Jannik Vestergaard og Joachim Andersen skulle forsøge at matche Ayoze Perezs hurtighed. Angriberen burde i den sekvens have lukket kampen til 3-0.
Det gjorde han ikke, og derfor sad man længere fremme på plastiksædet i Parken end i Murcia i årets første møde med spanierne. Danmark leverede fodboldspil af en højere kvalitet lang græsset og fremstod som en større offensiv trussel. Det bliver der bare ikke uddelt nogen point for. Gustav Isaksens mål og stolpeskud blev højdepunkterne i en præstation, hvor danskerne manglede den sidste kvalitet for at skabe nok chancer til at få et point. Men trods resultatet var der i højere grad noget at være begejstret for og se nogle spændende perspektiver i kontra en måned tidligere. Det klædte den nye landstræner at vise sit nye præg. Selv om han endte med ikke at få gevinst.
fortsæt med at læse
