Dømte bandemedlemmer og voldsforbrydere går en sort fremtid i møde. Især hvis de har hang til at krydre tilværelsen med et besøg på tribunen til topfodbold i Danmark.
Når justitsminister Peter Hummelgaard (S) om få dage præsenterer regeringens anden lovpakke på tre år for at styrke indsatsen mod hooliganismen i dansk fodbold, bliver skærpede sanktioner mod netop bandemedlemmer og voldsdømte nye værktøjer i forsøget på at få bremset den vold og kriminalitet, der har slået rod i de mest forhærdede hjørner af den hjemlige fanscene.


























