Hvis Fifa alligevel skulle beslutte at smide allerede sanktionerede Belarus ud af VM-kvalifikationen, vil holdet næppe blive savnet for dets spillemæssige kvaliteter. På den neutrale bane i ungarske Zalaegerszeg fik belaruserne et syngende sportsligt ørefigen på 6-0.
Det resultat var selvfølgelig svært tilfredsstillende set med danske briller. Til gengæld er det svært at kaste de helt store karakterer af sig på en aften, hvor defensiven reelt aldrig var udfordret, og offensiven havde masser af tid og plads til at brillere.


























