Cristiano Ronaldo har forladt den portugisiske landsholdslejr dagen før kampen mod Danmark i Nations League
Det oplyser den 41-årige fodboldstjerne i et opslag på Instagram, hvor han antyder, at der er mere til historien end et simpelt afbud.
»Efter landstrænerens pressemøde og efter en samtale med præsidenten for det portugisiske fodboldforbund har jeg truffet beslutningen om at forlade landsholdslejren, skriver han.
Onsdag fortalte landstræner Jorge Jesus på et pressemøde i Parken, at Ronaldo ikke ville få en startplads i opgøret mod Danmark. I den seneste kamp mod Norge kom Ronaldo slet ikke på banen, og angriberen har heller ikke trænet med op til kampen i København.
Det har skabt spekulationer om gnidninger mellem de to.
Onsdag fortalte Jesus så, at Ronaldo ville træne med i den danske nationalarena, men umiddelbart efter blev han set på vej væk i en sort bil.
»Når tiden er inde, vil jeg fortælle alle portugisere sandheden om årsagerne til, at jeg har forladt landsholdet, som jeg altid har været fuldt engageret i.
»Nu er tiden inde til at ønske Portugal og alle mine holdkammerater uden undtagelse held og lykke, skriver Cristiano Ronaldo.
ritzau