Peter Løvenkrands scorede sit første mål for Schalke 04 siden skiftet fra Rangers FC i sommer, da han og Schalke 04 i den tyske pokalturnering tirsdag aften tabte 2-4 til FC Köln.
Den danske landsholdsspiller erstattede Kevin Kuranyi fra begyndelsen af anden halvleg og scorede 10 minutter senere for Schalke, der på det tidspunkt var bagud med 0-2 mod 2. Bundesliga-klubben.




























