Fusk med resultater i danske fodboldkampe er et problem, og derfor lancerer Dansk Boldspils Union (DBU) en hotline, hvor spillere og dommere kan ringe ind, hvis de har mistanker til snyd i fodboldkampe.
»Denne hotline skal være en vagthund, så det går fuldstændig fair til på banen«, fortæller chefkriminalinspektør Per Larsen, der som formand for DBU's etiske udvalg har arbejdet for at oprette det nye værn.




























