Edwin van der Sar var i Champions League-finalen for tredje gang, men i ingen af de to foregående spillede han en så afgørende rolle som i år.
Den 37-årige hollænder blev den sidste, der rørte bolden i det to en halv time lange drama, da han kastede sig til højre og fik labberne på Nicolas Anelkas forsøg i straffesparkskonkurrencen, der afgjorde finalen mellem Manchester United og Chelsea.




























