Uanset hvilken afslutning fortællingen om VM 2006 end måtte få den anden weekend i næste måned, så er kapitlet om slutrundens største skuffelse allerede skrevet. Mindst lige så tydeligt, som neutrale iagttagere kan se det, står det klart for de tjekkiske hovedrolleindehavere i den sammenhæng, at udbyttet af den tyske kampagne blev stik modsat forventningerne. 0-2 mod Italien blev kulminationen på en eftertrykkelig nedtur fra det sprudlende udgangspunkt, den indledende sejr over USA ellers syntes at fundere. Betalt med Kollers skade Den blev imidlertid betalt med Jan Kollers skade, som satte den lange angriber ud af spillet for resten af turneringen. Og det var der tydeligvis ikke råd til. Han ser måske lettere akavet ud i sine bevægelser på en fodboldbane, men er i besiddelse af tyngde, hovedspil og en veludviklet evne til at fungere som bande for de kreative folk på den tjekkiske midtbane - og alle elementer var stærkt savnet i kampen, der skulle sikre adgang gennem den dør, der nu lukker sig for halvdelen af VM-deltagerne. Jan Koller skulle under normale omstændigheder være erstattet af Vratislav Lokvenc, men han var - ligesom midterforsvareren Tomas Ujfalusi - sat uden for af den manglende omtanke, der kommer til udtryk i form af karantæne for advarsler og udvisninger så tidligt i forløbet. Baros alene i front Da den tjekkiske træner åbenbart kun nødtvunget vil bruge Marek Heinz, blev den noget utrænede Milan Baros lagt alene i front - og dét var altså ingen udfordring for en italiensk defensiv, der som udgangspunkt havde forsvaret af det nødvendige ene point som hovedopgave. Den mindst forwardlignende type af de italienske angribere - Alberto Gilardino - var placeret helt alene i front for at få mulighed for at lægge Gennaro Gattuso som ekstra gardering mellem forsvar og midtbane. Så selv om fiberskadede Alessandro Nesta måtte lade sig udskifte efter godt et kvarter, lykkedes det til fulde at begrænse de tjekkiske afslutninger til skud udefra med Pavel Nedved som eneste afsender. Han skabte sine egne muligheder gennem stor bevægelighed og blik for tomrummene, men selv om han kampen igennem gjorde adskillige kvalificerede forsøg, var langskud lige, hvad klassekeeperen Gianluigi Buffon kunne ønske sig. Cech chanceløs Hans ligemand stod i den anden ende af banen, men Peter Cech var alligevel chanceløs, da reserven Marco Materazzi efter en lille halv time klippede dybt i den tjekkiske film med sit dundrende hovedstødsmål. Og den - filmen - knækkede fuldstændig, da Jan Polak sekunder før pausemuligheden for at sunde sig lidt begik sit andet alt for hårde frispark på ti minutter og blev udvist. Resignation snarere end panik syntes at have sat ind fra anden halvlegs begyndelse, så Italien kunne under fuld kontrol både sikre sig adgang til ottendedelsfinalerne og undgå Brasilien som modstander. Dyre blackout Der blev endnu bedre plads til Francesco Totti, Gennaro Gattuso kunne støtte Andrea Pirlo i det opbyggende spil og italienerne understregede kun den fortsatte fremadrettede satsning ved at sætte Filippo Inzaghi på banen, så det forekom kun naturligt, at netop han definitivt slukkede det tjekkiske lys. Italien har i adskillige slutrunder haft et blackout, som har kostet dyrt, mens andre - som mod USA i denne omgang - har været gratis. Derfor kan der være god grund til at se forventningsfuldt frem mod den konstruktive og offensivt orienterede systematiks næste udfordringer.