Lars Lundblad, formand for det grønlandske fodboldforbund, GBU, opfordrer Dansk Boldspil-Union til at udnytte sine kontakter i fodboldens internationale forbund, FIFA, til at arbejde aktivt på at få optaget Grønland som selvstændigt medlem af verdensforbundet »inden for en overskuelig fremtid«.
Den grønlandske opfordring til DBU kommer efter omtalen af en ny engelsk bog ’Outcasts!’, der kritiserer FIFA for at ikke at have optaget Grønland og andre små lande med politisk hjemmestyre – når forbundet samtidig har optaget 23 fodboldlande, som heller ikke lever op til forbundets politiske krav om, at de skal være selvstændige medlemmer af FN, deriblandt Færøerne.



























