støvbold. Finalen ved grønlandsmesterskabet i fodbold foregik på en udendørs grusbane. Det skal ændres, hvis landet vil spille kvalifikationskampe til VM. Foto: Mads Nyvold

støvbold. Finalen ved grønlandsmesterskabet i fodbold foregik på en udendørs grusbane. Det skal ændres, hvis landet vil spille kvalifikationskampe til VM. Foto: Mads Nyvold

Fodbold

Grønlands dyre stadionprojekt er genvej til Fifa-familien

»Det skal nok lykkes«, siger Fifa-præsident Sepp Blatter om Grønlands Fifa-drømme.

Fodbold

Med indførelsen af selvstyret sidste år er Grønlands drømme om en dag at spille officielle landskampe blusset kraftigt op.

Forudsætningen er optagelse i det internationale fodboldforbund, Fifa, som et selvstændigt medlem.

»Det vil ske en dag. Der er en bevægelse frem mod selvstændighed, og vores fodboldfamilie er åben«, bedyrer Fifa’s præsident, Sepp Blatter.

Han er i øjeblikket på rundrejse i det arktiske land. Anledningen er den officielle åbning af en kunstgræsbane i Qaqortoq. Den første af sin slags på verdens største ø og primært betalt af Fifa.

7.000 medlemmer af boldspilunion
Fodbold er folkesporten i Grønland.

Ud af landets 55.000 indbyggere er næsten 7.000 af dem medlemmer af Grønlands Boldspil Union (GBU). Hvor der er en plan grund i det isfyldte klippelandskab, kan man ofte ud på nattetimerne kun oplyst af gadelamper og nordlys se knægte halse efter en læderkugle.



»Jeg er meget imponeret over fodbolds popularitet. Det er virkelig græsrodsfodbold i sin ægte form. I mangler bare flere baner med græs«, erklærer Sepp Blatter.

12 år gammel ansøgning til Fifa
Men mens Grønland deltager i verdens- og europamesterskaber i andre idrætssammenhænge, er officielle internationale landskampe lukket land.

Hidtil har Grønland derfor måttet nøjes med landskampe mod lande, som heller ikke er inde i Fifa, bl.a. Tibet, Zanzibar og Den Tyrkiske Republik Nordcypern.

LÆS OGSÅ I 12 år har Grønland ellers haft en ansøgning om medlemskab liggende hos Fifa. GBU mener, at ansøgningen kom på et uheldigt tidspunkt.

For omkring 1998 smuldrede lande som Sovjetunionen og Jugoslavien, hvorfor det væltede ind med nye nationer.

Flere muligheder

»En anerkendelse hos Fifa vil betyde meget. Tiden er en anden, og min fornemmelse er, at mange muligheder nu er åbne«, vurderer formand for GBU Lars Lundblad. På grund af den historiske tilknytning til Danmark kan GBU vælge en optagelse via Europas fodboldforbund, Uefa, men med Grønlands geografiske placering kan den tillige ske hos Concacaf – fodboldforbundet for Nordamerika, Mellemamerika og Caribien. Sepp Blatter bedyrer, at Fifa med sine 208 medlemmer vil gøre en ekstra indsats for Grønland. Men fodboldpræsidenten peger først og fremmest på to knaster for en optagelse: For det første skal Grønland have politisk suverænitet og være godkendt som et land af FN. Bæredygtigheden mangler Med selvstyrets indførelse kan Grønland sagtens stemme om og med et flertal opnå fuldstændig løsrivelse fra Danmark. Det har imidlertid lange udsigter.








De politiske vinde blæser overhovedet ikke i den retning. Dertil er Grønland langtfra økonomisk bæredygtigt. Omvendt kan Grønland fremføre, at Fifa uden kvaler har indlemmet andre lande ikke godkendt af FN bl.a. Wales og Færøerne, samt at det først var i 2004, at Fifa indførte reglen om FN-godkendelse. »Vi vil ikke straffe dem, som kom ind. Der er kommet nye krav, hvilket jeg beder om forståelse for fra eventuelt nye medlemmer. Men det er en skam. Som sportsmand beklager jeg, at strukturen er sådan. Det er ærgerligt, men kan ikke ændres«, fastslår Sepp Blatter. Fifa kræver tildækket stadion For det andet mangler Grønland et kerneelement for at kunne afvikle landskampe. For en måned siden blev grønlandsmesterskabet afviklet. B-67 fra Nuuk besejrede G 44 fra Qeqertarsuaq med 5-0 i finalen.








Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Driblingerne foregik i støvskyer på en grusbane i hovedstaden. Der var fri entré for publikum, der sad på en tilstødende klippeside. Nogle havde ligefrem slæbt deres hjemmesofaer og kaffe med.

LÆS OGSÅ Fifa kræver et tildækket fodboldstadion med en kunstgræsbane. I forbindelse med Sepp Blatters besøg har en nystiftet forening fremlagt sine planer for netop sådan et anlæg.

Det vil koste 83 mio. kr. at opføre, og selv om det med sine projekterede 3.000 tilskuerpladser er 2.000 under Fifa’s mindstekrav, kunne præsidenten lide synet af arkitekternes skitser.

Fifa-godkendt bane er første skridt
»Det vil blive accepteret efter de internationale standarder«, forsikrede Sepp Blatter.

Den udmelding tog Kim Godtfredsen, formand for foreningen for et nationalstadion, til sig.

»Jeg hæfter mig ved, at vi mangler faciliteterne. Alt det andet er ren politik, som der nok skal blive taget hånd om, når vi først har en Fifa-godkendt bane«, mener Kim Godtfredsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce