Eksplosiv økonomisk udvikling i Champions League

Lyt til artiklen

Allerede da otte europæiske fodboldhold i sæsonen 1992/1993 spillede sig gennem den første udgave af Champions League, stod det klart, at turneringen der afløste mesterholdenes Europa Cup ville blive en gigantisk økonomisk succes. Klubdirektører og spillere talte om et forjættet land, hvor indtægterne var så høje, at det for en dansk fodboldklub ville kunne udgøre et økonomisk fundament i mange år frem. Korruptionsskandale kostede titlen Dengang var der cirka 38 millioner schweizerfranc (godt 180 millioner danske kroner efter gårsdagens kurs) til deling mellem de otte klubber, som nåede frem til selve turneringen. Pengene blev fordelt efter, hvor langt holdene nåede, og Milan løb i den sæson med den største indtægt på lidt mere end 7,5 millioner schweizerfranc godt 35,5 millioner kroner - og dengang var det mange penge. Den italienske storklub tabte ganske vist finalen til Marseille, men senere fik franskmændene frataget titlen på grund af en korruptionsskandale. Et boom Men det er for intet at regne mod det niveau, der i dag gør turneringen til en ren pengemaskine. Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, har opgjort pengepræmierne, og opgørelsen viser, at de er vokset med 1.667,5 procent eller sagt på en anden måde: Da de otte hold for små 13 år siden kæmpede om en samlet sum på 38 millioner franc, så var der i sidste sæson 640 millioner franc mere end 3 milliarder gode danske kroner til fordeling mellem de hold, der spillede sig ind i Champions League-gruppespillet og derfra kæmpede sig vej til finalen. Ser man lidt nærmere på tallene fra fodboldforbundet, så er der et par sæsoner, der springer i øjnene. Således var der allerede i Champions League-turneringens anden sæson mere end 55 millioner franc (knap 260 millioner kroner), mens der i den tredje sæson var hele 129 millioner franc (cirka 609 millioner kroner). Det største spring fandt dog sted fra 1998/1999 til 1999/2000. Her indgik UEFA nye aftaler med Champions League-sponsorerne, ligesom forbundet fik handlet en ny tv-aftale på plads. Penge til alle Samtidig blev turneringsformatet ændret. Hvor der tidligere havde været et gruppespil, blev der to. Og samtidig blev antallet af deltagende hold øget fra 24 til 32. De ændringer betød væsentlig flere kampe, men da den samlede præmiesum samtidig voksede fra en lille milliard danske kroner til næsten tre milliarder, var der rigeligt med kontanter til de deltagende hold og så var alle glade. Eller sådan var det i hvert fald i starten. For går man tre sæsoner tilbage, blev formatet ændret igen, så der i dag kun er et gruppespil. Det betød ganske vist en lille nedgang i præmiepengene på små 200 millioner franc (cirka 940 millioner kroner), men klubberne overlever nok. Over 200 millioner til Liverpool I hvert fald kunne engelske Liverpool modtage en check på 47 millioner schweizerfranc (cirka 222 millioner kroner) for sejren i sidste sæsons turnering. Et beløb, der i denne sæson bliver lidt højere, da UEFA har fået den samlede præmiesum op på 669 millioner franc eller 3,157 milliarder danske kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her